Hvad tilbyder vi
Kurser, rådgivning, vejledning mm.
Autismepaletten har speciale i autisme og tager afsæt i det pædagogiske område. Autismepaletten tilbyder vejledning, rådgivning, sparring og undervisning til privatpersoner og fagpersoner. Derudover tilbyder Autismepaletten en fagpilotuddannelse i autisme til fagpersoner.
Et tilbud til dig, der ønsker at få et indblik i autisme og helt konkrete redskaber til dagligdagen med autisme tæt på.
Du får:
- Indsigt i autismens udfordringer og handlemønstre
- Redskaber til at lette hverdagen
- Inspiration til at støtte barnet
- Mulighed for at møde andre forældre og pårørende
- Undervisning af erfarne undervisere, der har mange års erfaring med autisme i dagligdagen.
Målgruppe:
Forældre, bonusforældre, plejeforældre, aflastningsforældre, bedsteforældre og andre voksne pårørende til børn og unge med autisme. Kurset er ikke for søskende under 18 år.
Søskendekursus i autisme er et tilbud til dig, der har en søster eller bror med autisme. Her vil du få viden om, hvad autisme er, hvilket kan give en større forståelse af din søster eller bror. Derudover vil du få mulighed for at mødes med andre unge, der står i samme situation som dig.
På kurset vil der blandt andet være fokus på:
- Autismens udfordringer og handlemønstre
- Følelser omkring at have en anderledes bror/søster
- Hvad jeg kan sige om min bror/søster til mine venner
- Inspiration til, hvad jeg kan gøre i forskellige situationer
- Mulighed for at mødes med andre søskende-pårørende
Målgruppe:
Unge i alderen 12-17 år, der har en søster eller bror med autisme.
Rådgivning og vejledning v. autismekonsulent er et tilbud til dig, der ønsker vejledning og rådgivning i forhold til at forstå autisme samt vejledning og rådgivning i relevante handlemuligheder, der kan afhjælpe en udfordring, kompensere eller på anden måde være brugbar ind i en autisme-kontekst.
Vejledningen vil typisk bestå af tre til fem vejledningsgange og tage afsæt i den aktuelle situation, hvorved vejledningen bliver tilrettelagt ud fra dine/jeres ønsker og behov.
For privatpersoner vil vejledningen typisk foregå i det private hjem.
For fagpersoner vil vejledningen typisk foregå på det pågældende bosted eller afdeling.
Målgruppe:
Unge med autisme. Forældre til børn/unge med autisme. Fagpersoner såsom pædagoger, lærere, social- og sundhedsassistenter og ergoterapeuter.
Seksualvejledning tilbydes til fagpersoner eller privatpersoner, der har brug for vejledning og rådgivning i forhold til forståelse af, hvordan seksualiteten kan komme til udtryk hos borgere med autisme samt handlemuligheder i forhold til dette.
Vejledningen vil typisk bestå af tre til fem vejledningsgange og tage afsæt i den aktuelle situation, hvorved vejledningen bliver tilrettelagt ud fra jeres ønsker og behov.
Målgruppe:
Privatpersoner eller fagpersoner som pædagoger, lærere, social- og sundhedsassistenter og ergoterapeuter, der arbejder med unge eller voksne med autisme.
Vi påvirkes konstant af sanseindtryk uden af være bevidste om det. Nogle sanseindtryk sorteres fra, mens andre sanseindtryk registreres. Nogle personer opfanger for få sanseindtryk, men andre kan blive overstimuleret af sanseindtryk, da de har svært ved at filtrere irrelevante sanseindtryk fra.
Autismepaletten tilbyder at udarbejde en sensorisk profil, der undersøger og afdækker en persons måde at opleve og bearbejde sensoriske indtryk på. Derudover kan den sensoriske profil angive, hvilke sanser der er brug for at få skærmet eller stimuleret.
Den sensoriske profil udarbejdes efter det standardiserede testredskab Sensory Profile.
Udarbejdelse af en sensorisk profil vil strække sig over nogle uger, da selve profilen udarbejdes på baggrund af interviews og observationer.
Du får:
- Udarbejdet en sensorisk profil
- Gennemgang af den sensoriske profil
- Forslag til handlemuligheder, der stemmer overens med den sensoriske profil og dermed er afstemt med din/borgerens måde at opfatte sansestimuli på
Målgruppe:
Børn, unge og voksne med autisme.
Fagpersoner såsom pædagoger, lærere samt social- og sundhedsassistenter, der arbejder med børn, unge og voksne med autisme.
Er et tilbud til fagpersoner, der ønsker at få en grundlæggende introduktion til autisme.
I får:
- Introduktion til autismediagnosen
- Introduktion til autismens udfordringer såsom kommunikation og social interaktion, forestillingsevnen, de eksekutive funktioner og detaljefokusering samt sanserne
- Introduktion til pædagogiske handlemuligheder, der kan støtte op om og kompensere i forhold til autismen
- Kort introduktion til komorbiditeter
Temadagens varighed er 7 timer og dagen igennem vil der være vekselvirkning mellem undervisning, gruppearbejde og drøftelser.
Målgruppe:
Fagpersoner såsom pædagoger, lærere, social- og sundhedsassistenter og ergoterapeuter, der arbejder med børn, unge og voksne med autisme.
Alt efter behov:
Temadagen kan sammensættes helt efter jeres behov og ønsker. Måske har I særligt brug for viden om ét af emnerne i forhold til autisme, har brug for en dybere introduktion til autisme eller noget helt tredje. I er derfor altid velkommen til at kontakte Autismepaletten, så vi kan drøfte jeres ønsker.
LA2u, Low Arousal 2 understøttet, er en metode, der er udviklet til børn, unge og voksne med udviklingsforstyrrelser. Formålet med LA2u er at øge trivslen hos den enkelte borger samt mindske antallet af voldsomme episoder og magtanvendelser ved at have fokus på borgerens indefra-perspektiv. Derfor er undervisning i LA2u netop til jer, der ønsker at få viden om en metode, der kan øge trivslen hos den enkelte borger samt nedbringe antallet af voldsomme episoder og magtanvendelser.
I får:
- Introduktion til LA2u
- Viden om indefra-perspektivet samt det tilstræbte indefra-perspektiv
- Viden om og øvelse i at anvende trivselsplaner, tryghedsplaner og læringsplaner/mestringsplaner
- Undervisning af certificerede LA2u-trænere.
LA2u udbydes både som en temadag af 7 timers varighed og som 3 sammenhængende kursusdage. På kursusdagene vil der således være endnu mere tid til at fordybe sig i metoden samt til at opnå viden om de forskellige trivselsplaner, tryghedsplaner og læringsplaner/mestringsplaner.
Temadagen og kursusdagene vil være præget af en vekselvirkning mellem undervisning, drøftelse og gruppearbejde.
Målgruppe:
Fagpersoner såsom pædagoger, lærere, social- og sundhedsassistenter og ergoterapeuter, som arbejder med personer med udviklingsforstyrrelser.
Er du interesseret i at vide mere?
Du er meget velkommen til helt uforpligtende at kontakte Autismepaletten, hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere.
Kontakt os her!
Vi ser frem til at høre fra dig.