Gå til hovedindhold

Faglighed

På Autismecenter Midtjylland arbejder vi med en anerkendende tilgang til hinanden - både i samværet med borgere, kollegaer, pårørende og samarbejdspartnere.

Vores personalegruppe er kendetegnet ved en høj specialpædagogisk faglighed. Vi har løbende mulighed for at deltage i kurser og temadage.

På Autismecenter Midtjylland har vi ansat forskellige faggrupper, såsom pædagoger, social- og sundhedsassistenter/-hjælpere og omsorgsmedhjælpere. Det forventes, at alle medarbejdere som udgangspunkt primært arbejder specialpædagogisk på trods af fagidentitet, da vores kerneydelse er den specialpædagogiske bistand.

Arbejdsmetode

KRAP
KRAP er kognitiv, ressourceorienteret og anerkendende pædagogik, der tager afsæt i den enkelte borgers ressourcer. Pædagogikken er tilpasset den enkelte borger med anerkendende fokus på menneskers ressourcer.

Neuropædagogik
Neuropædagogisk tager vi udgangspunkt i den aktuelle viden om hjernens funktion og om konsekvenserne af dysfunktioner. Via specifik viden og forståelse af hjernens opbygning og funktion, tilrettelægger og målretter vi individuelle pædagogiske tiltag og strategier.

Endvidere udarbejder vi neuropædagogiske udredninger og udviklingsprofiler. Udviklingsprofilen giver en realistisk og differentieret vurdering af borgerens udviklingsniveau.