Velkommen til Aktivitetscentret
Her på Aktivitetscentret møder du et engageret og nærværende team, som hver dag arbejder for at skabe meningsfulde og trygge rammer for vores borgere. Vi lægger vægt på fællesskab, udvikling og gode oplevelser – og vi tror på, at små øjeblikke kan gøre en stor forskel i hverdagen. Vi holder af traditioner og afholder derfor hvert år fastelavnsfest, julefrokost, halloweenen, Motion & Fest-dag samt flere arrangementer for pårørende.
Vores medarbejdere bringer både faglighed, varme og humor ind i arbejdet, og sammen skaber vi et sted, hvor alle kan være sig selv og deltage ud fra egne forudsætninger.
På Aktivitetscentret tilbyder vi en bred vifte af tilbud om samvær, aktiviteter, læring og beskæftigelse tilpasset den enkelte borgers behov og ressourcer. Indhold og niveau af aktivitet og beskæftigelse tilrettelægges individuelt, for at støtte den enkelte borgers velbefindende, færdigheder og selvstændighed. Vi har individuelle pauserum, hvor borgeren kan trække sig tilbage, hvis det bliver nødvendigt.
På aktivitetscentret arbejder vi ud fra en anerkendende og systemisk tankegang med fundament i KRAP og neuropædagogik. Vi bruger CURA til at dokumentere pædagogisk praksis og dermed sikre borgernes læring og trivsel.
Aktivitetscentret består af 5 teams med 5-6 borgere i hver, samt 3 enkeltmandsprojekter hvor borgerne er skærmet. Borgergruppen er defineret som svagt til moderat fungerende voksne mennesker med autismespektrumforstyrrelser.
Aktivitetscentret har personaledækning mandag-fredag kl. 07.30-15.00.
Vores værksteder
Spil- & hygge-værkstedet
Krea-værkstedet
Træværkstedet
Aktivitetstilbud i mindre grupper
I Aktivitetscentret tilbyder vi forskellige værksteder, hvor borgerne kan deltage i meningsfulde og hyggelige aktiviteter sammen med personalet i mindre grupper. Hvert team har en ugentlig maddag, og vi bager ofte kage. Derudover er der hver dag indlagt motion af forskellig art, det kan være gå- eller cykelture eller ParaLeg i salen. Vi tilrettelægger dagen efter den enkelte borgers behov, så alle kan være med på deres egne præmisser.
Træværkstedet
I træværkstedet arbejder vi med simple træopgaver, hvor man kan forme, bygge og skabe noget konkret med hænderne – i et roligt tempo og med støtte fra personalet.
Krea-værkstedet
I krea-værkstedet er der plads til farver, fantasi og kreativ udfoldelse. Her kan man tegne, male, lave små projekter, prøve nye materialer og nyde det gode fællesskab omkring bordet.
Spil- og hyggeværkstedet
I spil- og hyggeværkstedet er fokus på nærvær og samvær. Her spiller vi brætspil, snakker, drikker en kop kaffe og hygger os i et afslappet miljø.
Vi ved, at behovet for ro kan variere i løbet af dagen. Derfor er der altid mulighed for, at man kan trække sig til sit eget pauserum, hvis man har brug for en pause og lidt ekstra forudsigelighed.
Hos os skaber vi rammer, hvor tryghed, fællesskab og individuelle behov går hånd i hånd.
Dorte
Vinni
Lotte
Kathe
Maria
Dorthe
Lisbeth B.
Louisa
Joan
Christina R.
Lisbeth F.
Christina L.
Sabrina
Jeanette
Josephine
Iben
Annette
Har du spørgsmål omkring Aktivitetscentret er du altid velkommen til at kontakte os.