Gå til hovedindhold

Velkommen til vores botilbud

Autismecenter Midtjylland er delt på to adresser: Fasanvej 3-5 og Hagelskærvej 15-27, begge beliggende i Ikast. På Hagelskærvej ligger vores Aktivitetscenter, som besøges af borgere fra Autismecentret og fra andre botilbud. Læs mere om Aktivitetscentret her

Vores afdelinger


Omgivelser der skaber ro, nærvær og trivsel

På begge vores adresser finder du rammer, der er skabt med fokus på sanser, velvære og tryghed. Vi ved, hvor vigtig en rolig og overskuelig hverdag er – og derfor tilbyder vi en række miljøer, der støtter borgernes behov for pauser, fordybelse og sansestimuli.

Snoozelrum
Her kan borgerne slappe af i et trygt og afskærmet miljø med beroligende musik, vandseng, lys og kuglebad. Rummet giver mulighed for at finde ro, lade op og skabe balance i sanserne.

Badekar/spa
Varmt vand og rolige omgivelser giver mulighed for dyb afslapning, kropslig ro og et lille pusterum fra dagens indtryk.

Haver til sanserne
Vores udeområder er indrettet til både aktivitet og afstressning. Her finder du:

Punkt Frugthaver, hvor man kan følge årets gang og dufte, smage og mærke naturens forandringer

Punkt Sansehaver med rolige kroge, planter, farver og strukturer

Punkt Bålpladser til fællesskab og nærvær

Punkt Trampoliner til bevægelse og sansestimulering

Alt er skabt med ét formål: at støtte borgernes trivsel og give mulighed for både ro, aktivitet og sanselig oplevelse – alt efter, hvad den enkelte har brug for.

Vores videncenter Autismepaletten findes på Hagelskærvej. Læs mere her