Faglig udvikling
Kompetenceudvikling, Supervision, Beredskabsplan og MUS samtaler.
Kompetenceudvikling og læring
Hos Autismecenter Midtjylland prioriterer vi kompetenceudvikling højt – både for at sikre høj faglighed og for at skabe trivsel og udvikling hos vores medarbejdere.
Når du starter som ny medarbejder, bliver du tilknyttet en mentor og får en grundig introduktion til både opgaver, faglige metoder og vores kultur. Vi lægger vægt på, at du føler dig tryg og godt klædt på til at løse dine opgaver fra starten.
Derudover har vi fokus på løbende læring og efteruddannelse. Vi tilbyder både interne kurser, faglige temadage og mulighed for ekstern efteruddannelse, så du hele tiden kan udvikle dig – både som fagperson og som menneske.
Vi er en del af kompetencestrategien, som er udviklet til hele Socialafdelingen. Læs mere om strategien her.
For at sikre høj kvalitet i vores arbejde med mennesker med autisme, har vi et vedvarende fokus på faglig udvikling. Vi ønsker at give fagpersoner de bedste forudsætninger for at udføre deres arbejde med viden, indsigt og faglig sikkerhed.
Vi tilbyder forskellige kurser, temadage og efteruddannelser, der tager afsæt i praksisnær viden, ny forskning og mange års erfaring på autismeområdet. Målet er at styrke faglige kompetencer, fælles forståelse og refleksion – til gavn for både borgere, pårørende og fagpersoner.
Læs mere om vores kurser her.
Hos os står læring aldrig stille – vi bliver dygtigere sammen, til gavn for de borgere, vi er her for.
På Autismecenter Midtjylland har vi dygtige engagerede medarbejdere, samt ledelse tæt på.
Supervision
Vi tilbyder enkeltvis og gruppevis supervision med en ekstern supervisor/psykolog.
Beredskabsplan
Hvis en kollega bliver udsat for psykisk eller fysisk vold på jobbet, har vi en nøje plan for, hvordan der skal handles.
MUS samtaler (Medarbejderudviklingssamtaler)
Vi tilbyder MUS samtale med nærmeste leder på arbejdspladsen en gang om året, her bliver lavet en kompetenceudviklingsplan til hver enkelt medarbejder. Alternativt kan der afholdes GRUS samtaler (Gruppeudviklingssamtaler) i de enkelte afdelinger. Her er der mulighed for at få fokus på udvikling og pædagogiske ambitioner, samt trivsel og en generel snak om arbejdsmiljøet.