Vejledning ved autismekonsulent
Vejledning og rådgivning til pårørende, fagpersoner og unge med autisme
Autismepaletten tilbyder rådgivning og vejledning ved en autismekonsulent til pårørende, fagpersoner og unge mennesker med autisme. Vi tilbyder støtte til at styrke forståelsen af autisme og giver konkrete handlemuligheder, der kan afhjælpe udfordringer, kompensere for vanskeligheder eller på anden måde skabe mere ro og struktur i hverdagen.
Et vejledningsforløb består typisk af fem til ti samtaler og tager altid udgangspunkt i den aktuelle situation. Forløbet tilpasses dine eller jeres behov, så indholdet bliver relevant og anvendeligt i praksis.
Målgruppe:
Unge med autisme
Forældre til børn og unge med autisme
Fagpersoner, som er i berøring med personer med autisme
Vejledningen kan enten bevilges gennem den relevante myndighed eller tilkøbes som privat betaling. Hvis du ønsker et forløb, men ikke allerede har en bevilling, kan du kontakte din kommune for at høre om mulighederne – eller vælge selv at betale for rådgivningen.
Rådgivningen og vejledningen varetages af Autismepalettens autismekonsulenter, som har solid erfaring og specialiseret viden inden for autismeområdet.
Har du uddybende spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte os her.