Gå til hovedindhold

Bøgebo

Rolige, genkendelige rammer for fire borgere

Indhold

    Bøgebo rummer fire lejligheder, 3 har et værelse og eget bad/toilet, mens en lejlighed har to værelser og eget bad/toilet. Denne lejlighed har mulighed for at fungere som sin egen enhed, hvis borger har brug for at være skærmet.

    Afdelingen har egen fællesstue og fælleskøkken, hvor borgerne kan deltage i hverdagens aktiviteter i et tempo tilpasset deres behov.

    Derudover har borgerne adgang til vores fælles sanserum, wellnessrum samt sansehaven, der giver mulighed for rolige gåture, sansning og trygge udendørsaktiviteter. Afdelingen kan også benytte Fasanvejs busser og biler.

    Borgere – individuel støtte og forudsigelighed
    På Bøgebo bor fire borgere, med brug for høj grad af støtte. Hverdagen er individuelt struktureret for hver borger, og der arbejdes med visuelle kommunikationsformer og støttesystemer, så dagen bliver tydelig, rolig og overskuelig.

    Der er tilbud for bosiddende borgere om, at deltage i vores interne aktivitets- og samværstilbud eller et eksternt dagtilbud som er tilpasset deres behov. 

    Personale – erfaring, omsorg og stabilitet
    På Bøgebo arbejder pædagoger, social- og sundhedsassistenter og pædagogiske assistenter tæt sammen om at skabe trygge rammer. En fast vikargruppe knyttet til afdelingen sikrer genkendelighed i hverdagen.

     

    Personaledækning
    Vi har døgndækning med 2 vågne nattevagter