Autisme

Autisme

Autisme er en medfødt måde at tænke, forstå og reagere på, hvor sociale situationer, kommunikation og sanseindtryk opleves anderledes end hos de fleste. Det skaber ofte et øget behov for tydelighed, forudsigelighed og faste rutiner, og autisme kan komme til udtryk på meget forskellige måder fra person til person.

Autisme kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Nogle autistiske personer har et begrænset eller ikke‑udviklet sprog og samtidig en intellektuel funktionsnedsættelse, mens andre har høje intellektuelle evner og et velfungerende sprog.

En intellektuel funktionsnedsættelse er defineret ved en udviklingsmæssig tilstand, hvor personen har betydelige udfordringer med at lære nye ting, forstå og løse problemer samt mestre dagligdagen selvstændigt.

Det er vigtigt at understrege, at støttebehovet varierer meget fra person til person – og ikke nødvendigvis hænger sammen med de intellektuelle evner. En person med høj begavelse kan have et stort behov for støtte i hverdagen, mens en anden med lavere kognitive færdigheder kan klare sig mere selvstændigt.

Neurodiversitet

Autisme forstås i dag også som en del af neurodiversiteten – et perspektiv, der anerkender, at menneskers hjerner fungerer forskelligt, og at autisme er én af flere naturlige variationer i den menneskelige neurologi. Her adskiller autistiske personer sig fra det, man kalder neurotypiske, som udgør flertallet af befolkningen.

Den nye diagnosemanual, ICD‑11

I den nye diagnosemanual, ICD‑11, vil man ikke længere diagnosticere med underkategorier, men i stedet operere med én samlet diagnose: autismespektrumforstyrrelse.

Man er i Danmark i gang med at overgå fra den 10. diagnosemanual, kaldet ICD-10, til den nyeste reviderede udgave, ICD-11. I den overgang ændres forståelsen og dermed kriterierne for at give diagnosen autisme. I ICD‑10 bliver autisme beskrevet som en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, og diagnoserne er opdelt i flere underkategorier, herunder infantil autisme, atypisk autisme og Aspergers syndrom.

          Infantil autisme: Viser sig før 3‑årsalderen og er kendetegnet ved afvigende socialt samspil og kommunikation samt indsnævrede, repetitive og stereotype adfærds- og aktivitetsmønstre. Der ses en stor variation i IQ blandt personer med infantil autisme.

          Atypisk autisme: Viser sig efter 3‑årsalderen og er kendetegnet ved afvigende socialt samspil og kommunikation. Der ses ofte betydelige sproglige vanskeligheder og hyppigt også en intellektuel funktionsnedsættelse.

Aspergers syndrom: Viser sig ofte senere i barndommen eller i ungdommen. Der er ingen generelle sproglige forsinkelser, men ofte et afvigende socialt samspil. Tilstanden er desuden kendetegnet ved indsnævrede, repetitive og stereotype adfærds- og aktivitetsmønstre.

Komorbiditeter

Autisme forekommer ofte sammen med andre funktionsnedsættelser (komorbiditeter) som angst, depression, epilepsi og ADHD. Nogle mennesker med autisme kan i perioder udvise selvskadende eller udadreagerende adfærd som reaktion på høj belastning i hverdagen.

Autisme er medfødt og har en stærk genetisk komponent. De præcise årsagsmekanismer er endnu ikke fuldt klarlagt, men forskningen peger på et komplekst samspil mellem gener og hjernens udvikling. Både arv og miljø spiller en rolle, men ingen af delene kan alene forklare udviklingen af autisme.

De store forskelle i udtryk, behov og styrker betyder, at mennesker med autisme har brug for en målrettet pædagogisk tilgang og specialiseret viden. Når omgivelserne tilpasses, og der skabes forudsigelighed, struktur og forståelse, får personer med autisme de bedste muligheder for at leve et trygt, meningsfuldt og rigt liv.

Når flere diagnoser er til stede, bliver indsatsen mere kompleks – men også mere vigtig.

Vi ser ikke diagnoser isoleret. Vi ser mennesker med forskellige forudsætninger, behov og ressourcer – og tilrettelægger støtten derefter. Du kan læse mere om, hvad vi tilbyder her.